Workshop 4. november 2021
04.11.2021

Nordud A/S afholdt den 4. november 2021 i tidsrummet kl. 16.30–18.30 åbent hus / workshop, hvor ca. 100 interessenter og borger deltog aktivt i udviklingsplanerne for området.
Mødet startede med en workshop hvor 6 temaer for områdets udvikling var grundlag for dialogen. Herefter præsenterede Nordud A/S tanker og ideer som ligger til grund for investeringsbeslutningen i køb af Sygehus Nord grunden. GRANDVILLE som er engageret til at udarbejde konkurrenceprogram og afvikle Visionskonkurrencen fortalte kort om tankerne bag planudviklingen og visionskonkurrencen. Fagdomme Martin Laursen, Adept kom med et spændende indlæg om områdets muligheder og byens særlige kendetegn.
Aftenen sluttede med en paneldebat hvor den kom mange konstruktive spørgsmål, og en generel god dialog om udviklingen af området.
Vi takker for et godt arrangement og et stort og engageret fremmøde med mange inputs. Dialogen om udviklingen af det nye bykvarter er nu i fuld gang, og de mange input fra arrangementet er nu skrevet ind på den digitale idétavle Thinglink. Husk at det stadig er muligt at komme med input, der kan indgå som grundlag for den videre arkitektkonkurrence helt frem til d. 1. december, hvor platformen lukker.